
Hvad går hjerterfri ud på?
Hjerterfri er et kortspil, hvor du forsøger at undgå at tage hjerter hjem. Det hører til stikspillene. Et stik består af de kort, som spillerne efter tur lægger på bordet, og som en af spillerne derefter tager hjem. I mange andre kortspil jagter du stik. Her koster et vundet stik strafpoint, hvis det indeholder hjerter.
Der er altså forskel på at vinde et stik og at klare sig godt i spillet. Du kan sagtens tage et stik uden strafpoint, når der ikke ligger hjerter i det. Hold derfor øje med stikkets kulører og med, hvem der står til at tage eventuelle hjerter hjem.
Hvor mange kan spille hjerterfri?
Hjerterfri kan spilles af mellem tre og syv personer, og fire er et velegnet antal ved bordet. Antallet af deltagere påvirker kortfordelingen og dermed også, hvor mange kort du skal holde styr på. Med fire spillere får du som begynder et overskueligt udgangspunkt, og turen kommer hurtigt tilbage til dig.
I spiller med et almindeligt sæt spillekort uden jokere. Hvis kortene ikke kan fordeles ligeligt mellem deltagerne, skal I inden uddelingen aftale, hvordan I håndterer de overskydende kort. De lokale regler varierer, så aftalen skal være på plads, før nogen ser deres hånd. Kortgiveren blander og deler ud, og du holder dine egne kort skjult for de andre under spillet.
Hvilke kort giver strafpoint?
Hjerterne er strafkortene i hjerterfri. Det afgørende er ikke, hvem der oprindeligt havde et hjerterkort på hånden, men hvem der tager det hjem i et stik. Lægger du en hjerter i et stik, som en anden spiller tager, følger strafpointene med kortet over til den spiller.
Hjerter ni har en særlig rolle og kaldes klodsen. Kortet koster flere strafpoint end en almindelig hjerter. Aftal den konkrete pointværdi for hjerterne og klodsen inden første uddeling, for pointreglerne kan variere. Skriv værdierne på det papir, hvor I fører regnskab.
Sådan læser du kortene på hånden
Et kort har både en kulør og en værdi. Spar og klør er de sorte kulører, mens hjerter og ruder er de røde. Farven afgør ikke, hvilke kort der hører sammen i spillet. En ruder kan derfor ikke erstatte en hjerter, blot fordi begge kort er røde.
Sortér dine kort efter kulør, når du tager hånden op. Inden for hver kulør finder du hurtigere et lavere eller højere kort, hvis du sorterer efter værdi. I den almindelige rangorden ligger esset højest og toeren lavest. Kender nogen en anden variant, skal I afklare rangordenen inden starten. Placér klodsen, så du nemt kan se den mellem dine øvrige hjerterkort.
Sådan foregår et stik ved bordet
Den spiller, der begynder et stik, spiller ud ved at lægge et kort på bordet. Derefter lægger de øvrige spillere et kort hver efter tur. Efter den almindelige grundregel skal du bekende kulør. Det betyder, at du skal spille samme kulør som udspillet, hvis du har et kort i den kulør. Har du ingen, kan du lægge et kort fra en anden kulør efter jeres aftalte regler.
Når I spiller uden trumf, tager det højeste kort i den udspillede kulør stikket. Et højt kort i en anden kulør overtager altså ikke stikket. Mens du lærer spillet, kan du bede om, at kortene bliver liggende et øjeblik. Så kan du se, hvilken kulør der blev spillet ud, før vinderen samler stikket sammen og spiller ud igen.
Aftal varianten før første udspil
Navnet hjerterfri dækker over spil med lokale forskelle. Nogle kender reglerne fra familien, andre fra et digitalt kortspil. Forskellene kan ændre, hvilke kort du må spille på et bestemt tidspunkt. En regel om at vente med at spille hjerter ud begrænser for eksempel dine muligheder, når du skal begynde et stik.
En kort snak inden uddelingen afklarer de spørgsmål, der ellers dukker op undervejs:
- Hvem spiller ud efter uddelingen?
- Må du spille hjerter ud fra begyndelsen?
- Skal spillerne bytte kort inden første stik?
- Gælder der særlige begrænsninger i det første stik?
Bed den, der forklarer reglerne, om at vise et konkret eksempel på en begrænsning. Bruger I kortbytning, skal alle kende retningen, inden nogen sender kort videre til sidemanden.
Vælg kort uden at jagte alle stik
Et højt kort kan tvinge dig til at tage et stik, som allerede indeholder hjerter. Med lave kort kan du ofte holde dig under et kort på bordet. Men værdien alene fortæller ikke, hvor brugbart et kort er. Tidspunktet i spillet og resten af din hånd påvirker, hvad du kan spille uden at tage stikket.
Se først efter, om du skal bekende kulør, og derefter på, hvem der foreløbig tager stikket. Har en anden allerede lagt et højere kort i udspillets kulør, kan du måske komme af med et af dine egne høje kort uden at tage stikket hjem. Gemmer du automatisk alle lave kort, risikerer du at sidde tilbage med høje kort, som senere tvinger dig til at tage hjerter hjem.
Før point og lær af de færdige stik
Når en uddeling er færdig, tæller hver spiller strafkortene i sine hjemtagne stik. I noterer pointene efter de værdier, I har aftalt. Hold spillernes stik adskilt gennem uddelingen, så I kan tælle klodsen og de øvrige hjerter hos den rette spiller. Inden spillet begynder, skal I også aftale, hvornår det stopper, og hvordan I afgør resultatet ved pointlighed.
Den første uddeling kan fungere som en åben øverunde, hvor spørgsmål må afbryde spillet. Spørg konkret, hvorfor et bestemt kort tog stikket, eller hvorfor en spiller måtte lægge en anden kulør. Når I tæller op, kan I lægge et af de dyre stik frem igen og se, hvilket udspil der førte hjerterne hen til den spiller, som tog stikket.